Udstillinger

I forbindelse med Maja Lisa Engelhardt’s soloudstilling ved Galerie Moderne Silkeborg bød forhenværdende kultur og kirkeminister Mette Bock velkommen med en smuk åbningstale der kan læses herunder:

Tale til åbningen af Maja Lisa Engelhardts udstilling “Skovkilde”, Galerie Moderne Silkeborg, 16. september 2023

“Kære Maja Lisa.

Du er en stifinder. En temperamentsfuld stifinder, der hele tiden bryder nye veje.

Jeg tror ikke, nogen kan være i tvivl om din dybe kærlighed til naturen, fuglene, blomsterne, træerne, årstidernes skiften – ild, luft, vand og jord. Farverne. Her i naturen henter du inspiration – og her finder du ubetinget glæde. Man mærker din længsel efter naturen og landskabet i dine værker. Og i de seneste mange år har man også mærket din tro.

Når man har fulgt dig gennem efterhånden mange årtier, slår det mig, at din livsvandring og din kunst på sin egen stilfærdige vis hele tiden har udvidet sig med nye ringe, nye lag, der  lægges udenpå det, der var i forvejen. Men gennem hele din vandring har du fulgtes med dine venner, og blandt mennesker.

Der er de døde venner, som du har lært at elske gennem deres kunst. Først din barndomsegns store billedkunstner Johan Thomas Lundbye, som blev din nære ven, selvom hans korte liv foldede sig ud i 1800-tallet. På samme måde med Théodore Rousseau, hvis billede “Vinterskov ved solnedgang” du generøst har medtaget i kataloget til denne udstilling. Han er også en livsven, selvom han også han levede i 1800-tallet.

Og så er der vennen Søren Kierkegaard, hvis Kærlighedens Gjerninger for alvor åbnede troens og hjertets øje for dig. Nye lag og venskaber blev lagt på.

Du har bevæget dig gennem livet med mange følgesvende, der er blevet livsvenner, der aldrig bliver glemt, selvom nye og nulevende er kommet til i stimevis undervejs.

Du stoler mere på dyrene, blomsterne og træerne end på mennesker, siger du. Og så læner du dig ind i troen på Gud, der ofte er tilstede som en stille grundtone i dine billeder.

I din kunst kredser du ofte om udgange og indgange. Opgange og nedgange. Skovkildens udgang og udspring. Solens opgang – og nedgang som f.eks. i Theodore Rousseaus billede Vinterskov ved solnedgang. Der er så mange træer i det billede, og de rækker deres grene ud og ind imellem hinanden på en helt særlig måde i solnedgangen.

Dit store mesterværk her på udstillingen bærer titlen Indgang. Skovkilde. Det er 30 år siden du malede det, men pludselig åbnede muligheden for at generhverve det – og så har du igen besøgt træerne og malet videre på billedet.

Nye lag pressede sig på, da du generhvervede billedet. Indsigter, som forudsatte levet liv og årenes visdom.

Helt fra din pure ungdom har du arbejdet med naturen som afsæt og inspiration. Med årene er der kommet ekstra lag til: Du har kredset omkring den brændende tornebusk og den usynlige Gud – med naturen som Guds skaberværk.

Værkerne på din første separatudstilling her på Galerie Moderne Silkeborg er ikke kirkekunst, som du ellers i så mange år har gjort os fortrolige med. Du bevæger dig på en måde tilbage – og åbner naturens kraft for os på nye måder. Træerne. Roserne.  Lyset og mørket.

Du har engang fortalt, at du i dine værkers tilblivelse arbejder dig gennem tavsheden, lydigheden, frustrationerne – frem til en stor glæde. Ofte refererer du til Søren Kierkegaards Kærlighedens Gerninger, men jeg er sikker på, at også værket Gjentagelsen er en inspirationskilde.

Du har lyst til gentagelser og genopdagelser, i nye former, som i rosenbillederne her på udstillingen.

I Gjentagelsen vil Kierkegaard undersøge, om gentagelse overhovedet er mulig? Om man vinder eller taber noget ved at noget bliver gentaget?

Et menneske er altid fanget mellem håbet, der retter sig fremad, siger Kierkegaard – og erindringen, der retter sig bagud. Og i den spænding er der et stort potentiale for at skabe nærvær i nuet.

Nærvær, det er der virkelig i dine værker i udstillingen Skovkilde, som vi får adgang til i dag. Både i det monumentale værk, Indgang. Skovkilde, hvis historie rækker 30 år bagud, og nu folder sig ud med nye lag og dybder. Og i de værker, der med træernes grene og rosens farverigdom strækker sig fremad mod nye dage.

Billederne myldrer med indgange og udgange, opgange og nedgange – altsammen nænsomt, men insisterende udfoldet med Skaberen som grundtone.

For med Paulus’ ord er tro en fast tillid til det, der håbes på – og overbevisning om det, der ikke kan ses.

Der er meget, der kan ses og endnu mere, der kan anes i de farvemættede værker fra stifinderen Maja Lisa Engelhardts fine hånd.

Tak og tillykke! Udstillingen er åben. Tak for ordet.”