Peter Brandes

Brandes Tonhalle Leipzig 1933

 

Peter Brandes fyldte 75 ar i foråret, men både galleriet og kunstneren havde meget travlt med to store museumsudstillinger på dels Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.

Udstillingerne har fået fremragende anmeldelser og stort besøg. Derfor fejres fødselsdagen først nu med vores ældste nulevende kunstner med visning af helt nye værker i maleri, akvarel, tegning, skulptur og keramik.

En mindre kunstbog Brandes Tonhalle Leipzig 1933 er færdigtrykt til dagen i et mindre oplag og kan erhverves på udstillingen. Ligeledes udkommer under udstillingsperioden en bog med en længere biografisk og kunsthistorisk gennemgang af kunstnerens ideer og virke. Den er skrevet af kunstnerens ven, filosoffen Ettore Rocca, som tidligere har udgivet vigtige bøger og tekster omkring Peter Brandes og udkommer hos Aarhus Universitetsforlag. Den vil præsenteres senere under udstillingen og vil også blive til salg på galleriets stand på Bogforum i København i perioden 15. til 17. november 2019.

Galleriet har af kunstneren for flere år siden købt alle malerierne i serien Notre Dame des Fleurs, 1991. Vi har betragtet disse mindre malerier som en perlekæde, der skulle gemmes og først vises ved en særlig lejlighed. Det sker nu på denne fødselsdagsudstilling, hvor de også vil være til salg.

 

Fra bogen Brandes Tonhalle Leipzig 1933:

Min far kom til Leipzig i 1920 hvorfra min farmor Anna Brandes’ familie stammede (Hun var født Czopek). Den gren af familien var i pelsbranchen som dengang traditionelt i Leipzig var knyttet til området omkring Nikolaistrasse, hvor familien en overgang boede i nr. 12?14.
Min far voksede op i byen og blev ven med en kreds af de elever og kunstnere som holdt til på Bauhaus, der ikke laå langt fra Leipzig. Især havde han kontakter til fotografer og Moholy-Nagy. Han blev ligeledes bekendt med Jan Tschichold, måske tidens største typograf, som lavede min fars brevpapir til hans arbejdsplads i Leipzig: Brandes Tonhalle en af byens første radioforretninger.

Den blev en del af min fars levevej og store passion. Han opfattede radioapparatet som et fremtidens under, endda vidunder. Han organiserede koncerter i store lejede lokaler, hvor han ved hjælp af højtalere skabte en virtuel koncertsal med ofte op til 200?300 tilhørere, som kom for at lytte til, men ikke se Bruno Walter dirigere Mahler.

Radioen blev desværre også Hitlers og Goebbels hovedinstrument i deres forgiftnings musik i folks ører og bevidsthed. Den frygtelige og tragiske fordrejning af min fars drøm om fremtidens åbning til fri kultur via radiobølger perverteredes i en sådan retning, at han i 1933 efter Hitlers magtovertagelse måtte flygte fra Leipzig og efterlade sin ungdom, drømme og hvad han ejede bag sig for at flygte til Paris samme år. Herfra kom han 2 år efter til Danmark og begyndte et nyt liv. En del af familien inklusiv min farfar Isak Josef Brandes blev ufrivilligt tvunget til Auschwitz, hvor de og han blev myrdet.