Peter Carlsen

IKKE EN FUGL, IKKE EN FISK, IKKE EN FRØ

Udstillingen består af en serie billedfade modelleret over temaet ”Planter og dyr, der forsvinder eller allerede er forsvundet fra Danmark på grund af menneskelig aktivitet”.

Udstillingens titel IKKE EN FUGL, IKKE EN FISK, IKKE EN FRØ er hentet fra dansk politik. Den er et eksempel på politisk greenwashing, der kan bruges til at få nogen eller noget til at fremstå mere miljøvenligt eller bæredygtigt, end det er. På Venstres landsmøde i 2004 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen frasen om regeringens miljøpolitik og tilføjede, at ingen af de nævnte dyr ”… har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik”. Men sandheden er desværre, at mange arter og hele plantesamfund, naturtyper og landskaber har lidt under skiftende regeringers manglende naturpolitik. Det ser ved første øjekast ikke voldsomt dramatisk ud, men stille og roligt og uden stor bevågenhed er den biologiske mangfoldighed blevet ringere og ringere. Det er en næsten lydløs katastrofe.

Kigger man ordentligt efter, har forarmelsen af biodiversiteten været tydelig og accelererende i hele min levetid. Den vilde natur forsvinder med foruroligende hast, og klimakrisen er blevet en voksende trussel mod vores miljø. Denne forringelse og potentielle udradering af vores egne og vores medskabningers livsvilkår har i de senere år spillet en stadig stigende rolle som emne (inspiration vil nok være for positivt ladet et ord) for min billedkunst.

Min inspiration tager afsæt i den iagttagelse, at meget af det, vi mister, det være sig goder eller natur, genopstår som retorik og kitsch. Et eksempel er storken. I dag kan Danmark ikke huse en bestand af den en gang så ikoniske fugl, fordi vores enge er ødelagte. Til gengæld kan vi købe plastikstorke i naturlig størrelse til opstilling i haven, og det er måske en særegen måde at behandle tabet på.

Keramiske billedfade ligger formmæssigt tæt op ad juleplatter, nips og andre kitschede genstande, der ofte har en tæt forbindelse med nostalgi og længsel efter det tabte. Derfor har jeg bevidst valgt mediet billedfad til at udforme et dekorativt monument eller emblem over den natur, vi er ved at tabe.

Fadenes udformning er også inspireret af keramikeren Bernard Pallisy (1510-1589), der blandt meget andet fremstillede en lang række glaserede fade, dekoreret med afstøbninger af planter og dyr. Fadene i min serie er drejet i stentøjsler af keramiker Søren Thygesen på Tommerup Keramiske Værksted. Efterfølgende har jeg modelleret motiverne i relief eller skulptur på fadenes overflade. Til slut er fadene begittet og glaseret i tæt samarbejde med keramiker Gunhild Rudjord. Jeg takker dem begge og resten af holdet på Tommerup Keramiske Værksted for deres professionelle hjælp og opbakning til mit projekt.

At glasere keramik har for mig en næsten alkymistisk karakter af eksperiment, forstærket af, at jeg som regel indfører en ukendt faktor for at ”se, hvad der sker”. Hvordan vil glasuren f.eks. opføre sig, hvis man lader en knust ølflaske smelte ud sammen med den? Det giver en spænding og usikkerhed. Åbningen af ovnen er nervepirrende på en helt anden måde end udformningen af et maleri, for det kan rettes, indtil man er tilfreds med resultatet. Glaseret keramik skal bare godkendes – eller kasseres.

Naturen og vores forhold til den er en uudtømmelig kilde til kunstnerisk arbejde. Naturen er også vores livsgrundlag – vores og alle andre levende væsners levested. Vores eneste levested, vel at mærke – som ikke kan kasseres, for der er ikke nogen B-planet. Et forskningsprojekt fra BirdLife International viser, at hver sjette ynglefugl i EU, svarende til 600 millioner fugle, er forsvundet siden 1980. Man bør holde op med at skændes om, hvem der bærer ansvaret, og hvad der bør gøres. For det er umuligt at lade, som om vi ikke står over for en voldsom og hurtig forringelse af vores natur og levevilkår. Kan vi leve med en fremtid og i en verden, hvor fugle, fisk og frøer kun er nostalgi og kitsch?

Peter Carlsen