5. maj - 16. juni

Det er ikke ret tit, det sker, at en dansk billedkunstner går fra debut til international anerkendelse på fire år. Det er heller ikke ret tit, det sker, at køberne står i kø for at sikre sig et værk. At soloudstillinger bliver udsolgt på et kvarter. Eller at seriøse gallerier fra ind- og udland flokkes om en dansk kunstner for at få lov til at udstille hans værker.Faktisk er Ole Aakjærs historie mageløs.

Her er der er ingen referencer til den klassiske forestilling om den fattige, oversete kunstner – misforstået af sin samtid. Tværtimod er det, som om hele verden føler sig set og forstået, når de oplever Ole Aakjærs kunst. Alle vil eje et værk. Og et til. Ole Aakjærs værker beriger, begejstrer og betager hans publikum i en grad, der førertil fanbreve og hjerteskærende gråd, når en gallerist igen må sige,”Beklager, det er allerede solgt” til en nyforelsket kunstsamler.

Ole selv ryster lidt på hovedet af det hele. ”Det er svært for mig atforstå, hvorfor så mange mennesker har kastet deres kærlighed overlige præcis mine værker – der er jo så meget spændende kunst overalt på gallerierne”. Han er ydmyg, smigret, stolt og taknemmelig for altdet, der sker omkring ham. Han italesætter ofte sin glæde over, at han ikke længere er 25 eller 35 år – ”Så var det sgu nok steget mig til hovedet”, siger han.

Han stortrives i sit hjem ved Vejles smukke fjord, sammen med sinfamilie, vennerne, galleristerne fra ind- og udland og ikke mindst det store engagerede publikum, som deler deres oplevelser og liv med ham – ikke mindst på Facebook, hvor det hele begyndte. Men det helt store kick får han, når han står helt alene i sit atelier med pensler og papir – det er der, magien opstår.

Ole Aakjær brager igennem kunstverdenen som en komet, og det er stadig kun lige begyndt.

 

AF LENE JÆGER KLAUSEN, fra forordet til bogen BROKEN PORCELAIN, 2018