Førende galleri for moderne kunst
Silkeborgs verdenskendte kunstner Asger Jorn kom ind i Galerie Moderne Silkeborg kort tid efter at det var åbnet 10. april 1962, så sig grundigt omkring og sagde til grundlæggeren, kunsthandler Willy Omme: ”Et galleri i Silkeborg – det er alletiders idé” – efter en kort pause fortsatte han: ”Det kan aldrig gå”.
Det er klart at Jorn og galleriet fik et godt samarbejde indtil sin alt for tidlige død i 1973.
Willy Omme havde i 1960 besluttet sig for at omsætte en drøm til virkelighed: Skabe et galleri for moderne kunst. Den blev hurtigt omsat til handling.
Foreløbig har Galerie Moderne Silkeborg eksisteret i 58 år – med status som et af Skandinaviens største og førende gallerier for moderne kunst, især med vægt på Cobra-perioden med navne som Asger Jorn, Alechinsky, Corneille, Karel Appel, Egill Jacobsen, Henry Heerup og Carl-Henning Pedersen.
Sønnen Henrik Omme blev ansat som 17-årig i galleriet, medejer i 1989 og var dermed partner med sin far indtil dennes død i august 2008. Galleriet har gennem årene haft en betydelig omsætning og det galleri, der har forestået handel med flest Asger Jorn-værker.
En af Galerie Moderne Silkeborg’s mest kendte nuværende kunstnere er Peter Brandes, der har gjort sig internationalt anerkendt med sine malerier, keramik-krukker og kirkeudsmykninger.