Rachid Ben Ali
&
Jesper Knudsen

 

 

Fernisering - Lørdag den 28. oktober
kl. 15.00 - 17.00
Alle er velkommen.

 

Rachid Ben Ali er tilbage i forrygende form med nye værker i galleriets
store sal. Det er en fascinerende rundrejse i hans Street art lignende
univers, hvor man fornemmer en smittende inspiration hentet midt
imellem den amerikanske tegner Raymond Pettibon og den afdøde
amerikanske kunstner Jean Michel Basquiat.

Udstillingens 16 værker skaber hver deres tiltrækkende fortællinger
med personer, symboler og bygninger, som alle udfordrer og
efterlader publikum i en labyrint af temaer, som alle er aktuelle i
nutidens vestlige verden. 

 


Rachid Ben Ali
U/titel
Akryl på papir, 2017
140 x 100 cm.

 

Galleriets 1. sal danner rammen om en udstilling med en gammel
kending – her er der tale om danske Jesper Knudsen. På udstillingen
vises der helt nye værker udført på lærred og papir. Man kan bl. a.
opleve Jesper Knudsens nyfortolkning af klassiske motiver/temaer,
såsom ”Kejserens nye klæder” og ”La Ultima Cena” (den sidste nadver)
eller det livsbekræftende maleri ” Mi familia loco” (min skøre familie),
som er malet i et engageret, farverigt og temperamentsfuld billedsprog
som er kendetegnende for netop Jesper Knudsen.

På de udstillede papirværker (akvarel og tusch) kan man se og fornemme
en skitselignende parallel til hans motiver, som også de store lærreder
rummer – man fornemmer en sikker og legende hånd med akvarelfarverne –
som får værkerne til at fremstå som varme og stærke i udtrykket.

 


Jesper Knudsen
"The Child and Dreambirds"
Olie og akryl på lærred, 2017
120 x 100 cm.

 

Vi ses i galleriet.

Udstillingerne vises til den 25. november